Opskrifter

“Vær venlig at undlade fotografering uden tilladelse” skriver populært bageri

Situationsbillede
Situationsbillede
Af 14. oktober 2024

Det hypede bageri på Refshaleøen beder nu om gæsternes forståelse for at skabe en mere afslappet atmosfære uden konstant kameraopmærksomhed.

Siden sin åbning i 2018 har Lille Bakery været et hotspot for både brødelskere og Instagram-entusiaster. Det store, lyse lokale med garageinspireret design har tiltrukket utallige besøgende, der ivrigt deler deres oplevelser på sociale medier.

Men for teamet bag bageriet er grænsen nået. I et nyligt Instagram-opslag udtrykker de et ønske om at reducere mængden af fotografering i deres lokaler. De forbyder ikke billeder helt, men opfordrer til omtanke og respekt for både ansatte og andre gæster.

“Af hensyn til vores team og øvrige besøgende beder vi jer om at begrænse antallet af billeder og videoer i vores rum – især dem, der inkluderer andres ansigter,” skriver Lille Bakery.

For at understrege deres budskab har de placeret et skilt ved disken med teksten: “Please no photo without permission”.

Bageriet opmuntrer gæsterne til at være mere til stede i øjeblikket: “Når du træder ind i et rum som vores, så tag dig tid til at indånde duftene, møde vores medarbejdere i øjenhøjde og nyde sæsonens råvarer. Verden har så meget at byde på, selv uden et fotografi” skriver Euroman.

Den ultimative madpandekager opskrift

Læs også: Den ultimative madpandekager opskrift